Super fede grydelapper.

Tags

, , , , , , , , ,

Jeg er ikke oplagt til at hækle julepynt i år, men jeg kan heller ikke helt sidde uden noget i hænderne. Der er godt nok et par ting jeg burde se at få lavet….men selv det får vente til jeg finder mit projekt “mode” frem igen.

Men så faldt jeg over en ny CAL på et tæppe og NEJ jeg skulle ikke i gang med et nyt tæppe, men jeg blev ret vild med den midterste del af tæppet og tænkte det måtte jeg kunne bruge til noget andet og hoved blev sat i gang og HALLO…..hvem kan ikke bruge lidt nye grydelapper….jeg kunne godt og fluks gik jeg i gang med at lave et sæt.

De første jeg lavede er med Must Have 100 % merciseret bomuld som jeg køber hos Littlehappycrochet.dk og her havde jeg 4 nuancer i pink og lyserød samt en hvid og jeg endte med 3 rækker af hver farve for at få det flotte spil og jeg brugte en nål 3.5 mm. Garnforbrug er ca 2 ngl da mine vejede 100 gr da de var færdige.

Nu fik jeg så blod på tanden og rode alle mine garner igennem for at finde mere der passede sammen og her var så 4 nuancer i turkis…hvilket også er en vild flot farve, dog er dette en blanding af Drops og Garn Royal garn og de får ikke den samme flotte blanke overflade som de pink og det skal også kun laves med en 3 mm nål så de bliver en anelse mindre. Men pyt det gør ikke noget….man kan jo evt tage et par rækker mere hvis det er. Jeg synes så de passer ok til mig.

Nogen har spurgt om de er tykke nok, nu kan det jo være svært at svare på da jeg for det første ikke kan lide tykke grydelapper og dernæst altid laver mine grydelapper i enkelt tråde. De får nemlig altid en str så de kan bukkes hvis det er en meget varm ting, men til gryder og den slags er mine altid tykke nok….til mig. Men man kan jo vælge dobbelt garn, så skal man jo bare huske man skal op på en større nål og nok også nogle omgange mindre så de ikke bliver kæmpe store. Men det ved man jo nok hvis man hækler 🙂

Nå men vi skulle jo også snakke mønster og jeg smider her et link til bloggen hvor man kan finde opskriften og et link til videoen. Jeg har kun brugt Del 1 til grydelapperne og opskriften findes kun på engelsk. Men videoen er super nem at følge og alle burde kunne finde ud af det.

CAL’en hedder Elements CAL og du finder alle oplysninger samt videoer i link her under.

It’s all in a Nut Shell

 

Juletræ’s Cover til Chokolade Appelsiner

Tags

, , , , , ,

Juletræ

*-* = gentage
2 -> 1 betyder at du laver 2 fm i en fm

Grønt garn samt forskellige farver glimmer garn….køber hos Yarnfreak da hun har et stort udvalg i farver.

2.5 mm hæklenål

*-* = gentage
2 -> 1 betyder at du laver 2 fm i en fm

Der hækles i spiral….så husk at sætte en maskemakør i den første maske så du ved hvornår du begynder på en ny omgang.

Bund:

1) Magisk ring – lav 6 fm (6)
2) 2 -> 1 (12)
3) *1 fm – 2 -> 1* gentag (18)
4) *2 fm – 2 -> 1* gentag (24)
5) *3 fm – 2 -> 1* gentag (30)
6) *4 fm – 2 -> 1* gentag (36)
7) *5 fm – 2 -> 1* gentag (42)
8) 1 fm i alle masker (42)
9) *6 fm – 2 -> 1* gentag (48)
10) 1 fm i alle masker (48)
11) *7 fm – 2 -> 1* gentag (54)
12) *8 fm – 2 ->1* gentag (60)
13 – 19) fm i alle masker.

Top: Det er lidt besværligt at lave de første rækker grundet de få masker. Men det giver en lille spids som du senere sætter stjernen ned over og syr fast.

1) Lav 3 fm i en magisk ring
2) 3 fm
3) 2 fm -> 1 = 6 fm
4) *1 fm – 2 -> 1* = 9 fm
5) *2 fm – 2 -> 1* = 12 fm
6) 12 fm
7) *2 fm – 2 -> 1* = 16 fm
8) 16 fm
9) *3 fm – 2 -> 1* = 20 fm
10) 20 fm
11) *4 fm – 2 -> 1* = 24 fm
12) 24 fm
13) *5 fm – 2 ->1* = 28 fm
14) 28 fm
15) *6 fm – 2 -> 1* = 32 fm
16) 32 fm
17) *7 fm – 2 -> 1* = 36 fm
18) 36 fm
19) *8 fm – 2 -> 1* = 40 fm
20) 20 fm
21) *9 fm – 2 -> 1* = 44 fm
22) 44 fm
23) *10 fm – 2 -> 1* = 48 fm
24) 48 fm
25) *11 fm – 2 -> 1* = 52 fm
26) 52 fm
27) *12 fm – 2 -> 1 * = 56 fm
28) 56 fm
29) *13 fm – 2 -> 1* = 60 fm
30) 60 fm
Skift evt her til grønt glimmer garn
31) 60 fm
32) 30 fm lave 7 luftmasker og lav en fm i næste m og fortsæt rundt og luk af og hæft ender.
De 7 luftmasker er til lukke knappen.

Sy top og bund sammen sådan at du har lykken midt forand og sammen syningen midt bag og gør det over ca 3 masker og luk godt af og hæft enderne.

Knap 1 stk.

Jeg lavede min i guld men også her kan man jo vælge hvad man vil.

Brug dobbeltgarn og en 3-3.5 mm hæklenål

Klyngemasker – laves som alm stgm, men her starter man med at lave 4 luftmasker og derefter 4 stgm som man laver alm uden at trække igennem den sidste gennemtrækning. Når man har 5 kæder på nålen trækkes garnet igennem alle 5 kæder og lukkes med en kædemaske.

Nu tager du de garnender der er i hver ende og binder dem sammen bagpå den lille kugle og giv den gerne et par ekstra knuder så du ved den holder. Træk snorene igennen den nederste halvkugle så den sidder hvor lykken er som skal bruges til at lukke den med. Da der nu er 2 snore i knappen trækker jeg en igennem hvert sit lille hul i masken og binder snorene sammen på indersiden. Dette er nemmest og da disse ikke skal leges med kan det sagtens holde uden man yderligt hæfter.

Stjerne – Lav 2 stk

Laves i glimmergarn – jeg brugte sølv, men man kan jo vælge den man vil.

  1. Lav 10 fm i en Magisk ring og samle med en kædemaske.
  2. Lav *4 kædemasker og i den anden maske fra nålen laves en fm, i næste maske en hstgm og i en sidste en stgm. spring 1 maske over og lav en kædemaske i den næste* og gentag nu *-*
  3. Du vil ende med 5 takker og du lukker med en kædemaske tilsidst i den allerførste fm. Lad en go lang snor være tilbage på den ene og den anden hæfter du ender på.
  4. Sy nu stjernen sammen ved at lægge bagside mod bagside (du har ret siden ud af). Det ses ikke man syr, og du skal bare sørge for alle siderne hænger sammen og lad en lille åbning være til sidst.
  5. Med lidt snildt kan du nu få stjernen ned over de første par omgange på toppen af juletræet og sørg for du har en flad side ud mod der hvor knappen sidder. Sy nu stjernen på så du er sikker på den sidder fast og hæft enderne.

Kugler til pynt 12-14 stk

Her brugte jeg forskellige farver glimmer garn, men her kan man jo også vælge andet.

De bliver lavet som kuglen til knappen men med en 2.5 mm hæklenål og 1 tråd.

Klyngemasker – laves som alm stgm, men her starter man med at lave 4 luftmasker og derefter 4 stgm som man laver alm uden at trække igennem den sidste gennemtrækning. Når man har 5 kæder på nålen trækkes garnet igennem alle 5 kæder og lukkes med en kædemaske.

De bliver bare placeret så man fordeler dem pænt. Også her tager jeg en af hver garn ende som der er fra man lavede dem og trækker en snor igennem hvert sit lille hul (tæt på hinanden) og binder 3 knuder bagpå så de sidder fast. Klart det nemmeste og man slipper for at hæfte ender.

Opskriften er IKKE testhæklet og er der noget der virker forkert eller jeg kunne skrive anderledes, så lad mig endelig vide det.

©

Dette mønster er ophavsretligt beskyttet, og ingen del af dette mønster kan sælges, overføres eller distribueres i nogen form eller på nogen anden måde.

Du kan IKKE sælge mønstret og du må IKKE oversætte det uden tilladelse fra mig (designeren).

Du er velkommen til at sælge nogen af de genstande fremstillet af dette mønster. Jeg beder dog om at du anerkender mig som mønster forfatter/designer og at det indholder et link til min blog.

 

 

Engle Cover til Chokolade appelsiner.

Tags

, , , ,

Nu er der gået sport i at lave covers til chokolade appelsinerne og i dag blev det til en Engel version.

 

Hvidt bomuldsgarn og sølvgarn.

2.5 mm hæklenål

Der hækles i spiral, så husk at sæt en maskemakør i første maske så du ved hvornår du starter på en ny omgang.

Start med hvidt garn – Lav 1

1) Magisk ring – lav 6 fm (6)
2) 2 -> 1 (12)
3) *1 fm – 2 -> 1* gentag (18)
4) *2 fm – 2 -> 1* gentag (24)
5) *3 fm – 2 -> 1* gentag (30)
6) *4 fm – 2 -> 1* gentag (36)
7) *5 fm – 2 -> 1* gentag (42)
8) 1 fm i alle masker (42)
9) *6 fm – 2 -> 1* gentag (48)
10) 1 fm i alle masker (48)
11) *7 fm – 2 -> 1* gentag (54)
12) *8 fm – 2 ->1* gentag (60)
13 – 19) fm i alle masker.
17 – 18) Skift til sølv garn og lave de 2 sidste omgange i sølv.
Luk af og hæft enden.

Lav en magen til, dog i sidste omgang når du starter laver du 5 luftmasker og laver en FM i næste maske og får derved den lille lykke der skal om den hæklet kugle og lukke den samme.

Sy de to dele sammen over ca 3 masker så de hænger sammen ved åbning.

Med sølv garn laves nu en kugle som knap.

Med dobbeltgarn og 3 mm hæklenål laves 4 luftmasker og i den 4 luft maske fra nålen laves nu en klyngemaske over 5 stgm. Luk af og bind knude med de 2 ender så den ligger på bagsiden og form den som en kugle. Lad tråden sidde og sy den nu i den nederste del så den sidder under den lykke du lavede i øverste del.

Sy den på den nederste kugle og sørg for den sidder så den passer med lykken du har i overdelen.

Vinger – Lav 2 stk

Hvidt bomuldsgarn.

Vinger.

1) Lav en Magisk ring og lav 17 luftmasker.
2) Start med en FM i den anden maske fra nålen og hækle 16 fm i alt og slut rækken med en fm du
du laver i den MR
3) Vend og lav nu 14 FM og slut med 1 luftmaske til at vende med.
4) Vend og hækle nu 14 FM og slut med 1 FM i den MR
5) Vend og lav nu 12 FM og slut med 1 luftmaske til at vende med.
6) Vend og lav nu 12 FM og slut med 1 FM i den MR
7) Vend og lav nu 10 FM og slut med 1 luftmaske til at vende med.
8) Vend og lav nu 10 FM og slut med 1 FM i den MR.
9) Vend og lav nu 8 FM og slut med en luftmaske til at vende med
10) Vend og lav nu 8 FM og slut med 1 FM i den MR.
11) Vend og lav nu 6 FM og slut med 1 FM til at vende med.
12) Vend og lav nu 6 FM og slut med 1 FM i den MR.
Træk nu den magiske ring sammen og afslut hvorefter du hæfter enderne.

Med sølvgarn.

Start med at lave en maske i den lille ring hvor du samlede den MR og hækle nu fm hele vejen
rundt om vingen og når du kommer til hvor du startede tager du vinge nr 2 og hækler den sammen med den første (se billede) og nu hækler du fm hele vejen rundt om den også.

Når du kommer tilbage til midten hvor du startede sørger du for at hækle 1 fm samme sted som du startede og det gør du på begge vinger så de hænger fint sammen og du fortsætter hele vejen rundt og slutter med en kædemaske og lader en lang tråd være som du kan sy dem på med.

FM i den MR inden du vender arbejdet.

Her starter du efter den FM du lavede i den MR (og der laves IKKE en vendemaske her)

Her starter du med at hækle tilbage efter du har lave en luftmaske til at vende med.

Træk her den MR sammen så det danner en vinge.

Her samler du de 2 vinger.

Færdig vinge som nu sys på ved den samling du har efter at have syet de 2 halv kugler sammen bagpå. Sørg for den er syet godt fast og lav et par små sting op af vingen og igennem kuglen også for at få den til at sidde ordentligt.

Opskriften er IKKE test hæklet, så lad mig vide hvis der evt skulle være en fejl eller der er noget der ikke er forståeligt så jeg kan rette det.

 

©

Dette mønster er ophavsretligt beskyttet, og ingen del af dette mønster kan sælges, overføres eller distribueres i nogen form eller på nogen anden måde.

Du kan IKKE sælge mønstret og du må IKKE oversætte det uden tilladelse fra mig (designeren).

Du er velkommen til at sælge nogen af de genstande fremstillet af dette mønster. Jeg beder dog om at du anerkender mig som mønster forfatter/designer og at det indholder et link til min blog.

 

Cover til Chokolade appelsiner.

Tags

, , ,

Disse er vældige populære i England og jeg har længe ville lave dem. Men de sidste 2 år har jeg ikke kunne finde disse chokolade appelsiner herhjemme og heller ikke i år. Så jeg endte med at bestille dem hjem fra England da jeg nu var så opsat på at lave dem.

De opskrifter man finder er alle lavet i akryl garn og da jeg vil bruge bomuld endte jeg med at måtte designe mine egne og håber de kan bruges af andre.

Det skal lige siges at mønstrene er ikke Test hæklet, men jeg håber de giver mening og ellers er man velkommen til at skrive.

Opskrift.

Christmas pudding.

Bomuldsgarn i brunt, hvidt, grønt og rødt – sidste evt i glimmer garn

Hæklenål 2.5 mm

Masker brugt:

Fm – fastmasker

Stgm – Stangmasker

Hstgm – Halv stangmasker

Klyngemasker – laves som alm stgm, men her starter man med at lave 4 luftmasker og derefter 4 stgm som man laver alm uden at trække igennem den sidste gennemtrækning. Når man har 5 kæder på nålen trækkes garnet igennem alle 5 kæder og lukkes med en kædemaske.

1 stk chokolade appelsin

Bunden laves i brunt garn

Der hækles i spiral, så husk at sæt en maskemakør i første maske så du ved hvornår du starter på en ny omgang.

1) Magisk ring – lav 6 fm (6)
2) 2 -> 1 (12)
3) *1 fm – 2 -> 1* gentag (18)
4) *2 fm – 2 -> 1* gentag (24)
5) *3 fm – 2 -> 1* gentag (30)
6) *4 fm – 2 -> 1* gentag (36)
7) *5 fm – 2 -> 1* gentag (42)
8) 1 fm i alle masker (42)
9) *6 fm – 2 -> 1* gentag (48)
10) 1 fm i alle masker (48)
11) *7 fm – 2 -> 1* gentag (54)
12) *8 fm – 2 ->1* gentag (60)
13 – 19) fm i alle masker.
Luk af og hæft enden.

Top – laves i hvidt garn.

Laves som bunden, til og med runde 17.
18) Lav 6 luftmasker i første maske og derefter en fm i næste maske (dette er lykken til at lukke kagen sammen med rundt om en knap/kugle), *spring 1 maske over og lav 5 stgm i næste maske, spring 1 maske over og lav 1 fm i næste* gentages hele vejen rundt og der lukkes af og enderne hæftes.

Kristtjørne blade. – Her laves 3 stk – Det var svært at nedskrive hvad jeg lavede så jeg endte med et diagram som jeg håber er forståeligt.

Røde bær – enten i rødt bomuldsgarn eller rødt glimmergarn. Lav 3

Lave 4 luftmasker og lav nu en klyngemaske over 5 stgm i den første luftmaske og luk af og tag enderne og bind dem sammen bag på og du former hermed en kugle. Lad enderne sidde på så du kan sy dem på toppen senere.

Rød kugle knap.

Med dobbeltgarn og 3 mm hæklenål laves 4 luftmasker og i den 4 luft maske fra nålen laves nu en klyngemaske over 5 stgm. Luk af og bind knude med de 2 ender så den ligger på bagsiden og form den som en kugle. Lad tråden sidde og sy den nu i den nederste del så den sidder under den lykke du lavede i øverste del.

Sy stykkerne lidt sammen midt bag så delene hænger sammen når man åbner dem. Jeg gjorde det over 3 masker.

Sy bladene på og derefter de røde bær.

Appelsinen med rødt bånd og hvad der skal ligne nelliker.

Her bruges orange garn samt rødt og lys bronze glimmergarn. Man kan vælge alm rødt og brunligt bomuldsgarn.

Hæklenål 2.5 mm

Lav bunden og top som i Christmaspudding opskriften på bunden, men kun til og med runde 16. Runde 17 og 18 hækles med rødt glimmergarn. (her lave INGEN lykke)

Tag noget brunt eller bronzefarvet glimmergarn og lav hvad der evt kan ligne stjerner  rundt omkring på både over og underdel, disse skal gøre det ud for nelliker.

Med rødt glimmergarn eller alm rødt garn laves nu 4 luftmasker og i 2 luftmaske fra nålen laves der en fm og dette gøres også i de sidste 2. Lav en luftmaske og vend og hækle nu fm i alle 3 masker og dette fortsætter du med indtil dette bånd har en passende længde så du kan binde en lille sløjfe på toppen til sidst.

Du syr det røde bånd på så det går modsat af den røde hæklet kant og sørger for at der er lige fordeling af længden så det passer i toppen. På den øverste del syr du kun båndet på den ene halvdel, ellers kan du ikke binde sløjfe.

Skulle nogen sidde der ude og vide hvor man evt kan købe disse chokolade appelsiner online i Danmark, så vil jeg rigtig gerne vide hvor. Men ellers kan man købe dem hjem fra England og du finder dem her: British Corner Shop – de fås både i mælke og mørk chokolade.

©

Dette mønster er ophavsretligt beskyttet, og ingen del af dette mønster kan sælges, overføres eller distribueres i nogen form eller på nogen anden måde.

Du kan IKKE sælge mønstret og du må IKKE oversætte det uden tilladelse fra mig (designeren).

Du er velkommen til at sælge nogen af de genstande fremstillet af dette mønster. Jeg beder dog om at du anerkender mig som mønster forfatter/designer og at det indholder et link til min blog.

Rosa Shrug – Cocoon ellers hvad vi nu skal kalde den.

Tags

, , , , , ,

Jeg elsker de trøjer hvor man laver en simple firkant og syr sammen og derefter hækler flotte border som afslutning.

Jeg prøver her at forklare hvordan jeg har lavet den og hvad mønster jeg har brugt. Dette er ikke en udførlig opskrift da jeg ikke kan gengive selv mønstret brugt i firkanten. Og man skal have lidt erfaring med at hækle når man går i gang med den.

Håber ikke det hele virker alt for forvirrende, men jeg er ikke en ørn til at skrive opskrifter ned og jeg har gjort det så godt jeg kunne og er der spørgsmål kan man altid skrive til mig her eller på min Facebook side af samme navn. Så skal jeg gøre mit for at hjælpe.

Man kan så ikke sige at denne her var den hurtigste at lave, men jeg er heller ikke den type der skal have så meget fra hånden som muligt, jeg nyder at sidde og pusle med det jeg laver og tager det 2 uger er det fint med mig. Denne har dog ikke taget 2 uger, men dog stadigvæk en del timer uden at jeg har tal på dem.

Ideen er jo langt fra ny, men jeg er kørt træt i at se den samme slags om end jeg da selv har lavet en både i Granny Square mønster og C2C. Så jeg har længe søgt efter et fedt mønster som jeg kunne bruge og som var noget vi ikke havde set før og da Polly Plum kom med Moss Stitch C2C mønstret, ja så var jeg solgt og viste at det var det der skulle bruges her.

Vi kender vist alle Moss Stitch mønsstret – også kaldet Granite stitch og så vidt jeg kunne finde ud af Linjemønster på dansk…..dette skal jeg dog have undersøgt nærmere da der må være et bedre dansk navn. Og det er jo lige til hvis man laver det alm hvor man slår X antal masker op og køre der op af. Men her er det startet i et hjørne som andre C2C og slutter i et hjørne og det er ganske nyt.

Hvorfor så ikke bare lave det i alm Moss Stitch…..fordi jeg synes det virker mere overskueligt når jeg hækler fra hjørne til hjørne og jeg synes også det er nemmere at få den rette størrelse på den firkant man vil have.

Og ikke mindst……det giver en fed effekt at det er på skrå og ja virker en lille smule finere end ellers og denne skulle være lidt finere så der var en til pænt brug.

Jeg kan naturligvis ikke skrive ind her hvordan man laver mønstret i C2C da det er et Polly Plum har lavet og har COPYRIGHT på det, men nederst i indlægget lægger jeg et link til hendes skrevne mønster og en video om hvordan man gør. Det er ikke en lang video da hun kun laver en lille prøve for at vise hvordan man gør og hvis du følger hende nøje og i starten bruger maskemakøre som hun gør, ja så finder du hurtigt ud af at lave det og også slippe med maskemakøerne.

Jeg vil dog anbefale at bruge maskemakøre i slutningen ar rækken når du begynder at tage ind, det kan nemlig være lidt svært at finde det rette sted når du skal afslutte i de kædemasker du startede med i forrige omgang.

Den str jeg har lavet her er ca en Medium/Large. Og man kan altid gøre firkanten større for at få en større størrelse. Jeg har i et andet indlæg skrevet lidt om mål i de forskellige størrelser, men de er vejledende da det altid vil komme an på om du vil have den sidder tæt eller det er en du vil putte dig i og om garnet er noget der gir sig ved brug. Du finder det indlæg her: Mere om Shrugs og størrelser.

Jeg har brugt ca 10 ngl Mayflowers 100% Alpaca og det er en super lækker garn at arbejde med og den bliver blødere ved vask.

Hæklenål: 3.5 mm

Min firkant måler: 78 x 78 cm

Du skal selvfølgelig starte med at hækle den firkant du skal bruge og i den størrelse der passer dig og husk uanset hvad størrelse du laver er det at lave kant og ærmer det samme princip.

Kanten rundt om forstykket samt ærmekanten måler: 6 cm

Der er syet 24 cm sammen i siderne – og der er 15 cm åbent til ærmene. Hvis du laver en større størrelse vil jeg lægge nogle cm til for hver størrelse du går op. Dvs str XL vil jeg lade 17 cm stå åbent til ærmer og XXL 19 cm. Dvs så skal der selvfølgelig sys mere end 24 cm sammen i siderne, men hvor meget ved man først når man har målt ud hvor meget der skal stå åbent til ærmer.

Det kan være svært at forklare tydeligt hvordan man gør og jeg har lavet et par små tegninger som jeg håber hjælper lidt på det.

Start med at sy den sammen.

Find midten bag på (nakken) og du skal hækle kanten med ret mod dig.

1 ) Start med at hækle 1 stgmaske i alle de huller der er i kanten – disse er de   kantmasker du vender med og de passer med en række og er derfor en rettesnor for at få en pæn kant. Når du kommer hele vejen rundt samler du med en kædemaske.

Herunder kan du se de huller jeg henviser til du skal bruge. Nogle kan være svære at se, men træk lidt i det og du ser det da det er der hvor der er kædemasker.

 

2 ) Lav 1 luftmaske (kædemaske – jeg er altid i tvivl da jeg selv bruger engelsk udtryk) og nu hækler du 1 reliefstangmaske forfra og i den næste 1 reliefstangmaske bagfra og dette gentager du hele vejen rundt og du skulle gerne have lige antal så det passer med at du afslutter med en reliefstangmaske bagfra og samle med en kædemaske i den første reliefstangmaske når du er nået rundt. (Tjek det inden du starter og mangler du en så improvisere og find en extra, men det burde passe)

Sådan ser det ud når du når runden rundt (her er dog flere rækker men det er bare for at vise det)

3. Lav en luftmaske/kædemaske for at komme lidt op i højden (denne bliver ikke brugt og tæller ikke med nogen steder)

4. Nu laver du 1 reliefstangmaske forfra i den fra forgående række – dvs du laver en reliefstangmaske forfra i den der er forfra i forrige runde og en reliefstangmaske bagfra i den der er bagfra i forrige runde – dette giver den lidt ribagtige kant.

Se billeder her under.

Jeg har lavet 8 rækker i det hele – dvs med den første med alm stangmasker. Men man kan jo vælge at lave den bredere eller smaller.

Her under ses kanten når den er færdig og man kan se de huller som danner mønster og som man lavede stangmaskerne i til kanten.

Her er det skrevne mønster fra Polly Plum Moss stitch C2C Everytrickonthehook.com

 

Vær sød at henvise til min blog hvis du vil vidergiver ideen til denne Shrug. Tak.

 

 

De skønneste små nøgler garn….

Tags

, , , , ,

Jeg har en svaghed for garn i små nøgler og da jeg så at Scheejpes havde lavet deres Catona i små 10 gr nøgler var jeg helt sikker på at dem måtte jeg da eje.

Forleden fandt jeg dem så hos Rito.dk til 499 kr for alle 109 farver og så måtte jeg da slå til. Vel viden at jeg ikke ville finde dem billigere andre steder….har nemlig snuset lidt rundt 😉

I dag hentede jeg så pakken og pakkede de små skønne nøgler ud af æsken og sikke en fryd det er at se alle de smukke farver og jeg nød synet af dem.

De har nu fået plads i min store gulvvase som i forvejen indholdte 100 ngl i forskellige farver af mærket Must Have garn fra Yarn&colour og nu er vasen fyldt og jeg kan sidde og nyde det smukke syn hver dag når jeg sidder og nørkler.

Der var en der spurgte mig hvad jeg lavede af de små nøgler og seriøst så bruger jeg dem slet ikke til at hækle med. De er udelukkende købt så jeg kan nyde synet af dem, men mest af alt for at kunne finde lige netop den eller de farver jeg vil købe til et projekt og det betyder at jeg ikke mere køber garn i blinde da man jo ikke altid kan vide sig sikker på en farve, hvis man ikke har købt den før. Men der er også den fordel at man nu får øjnene op for andre farvekombinationer, som man ikke ville se hvis man bare bestilte garn hjem. Jeg ved jeg er gået uden om mange farver fordi jeg var usikker på dem og det er jo egentlig en skam. Så nu har jeg alle muligheder for at finde de helt rigtige kombinationer og det er dejligt.

 

 

Hæklet Granny Hearts…..de er så søde.

Tags

, , , , , , , , , , ,

I denne tid er jeg lidt over det hele og fare fra et projekt til et andet og synes ikke rigtig jeg kommer nogen vegne. Har lidt svært ved at koncentrere mig om en ting….og ender så med at finde små søde eller sjove ting der er hurtige at lave og hygger mig så med dem.

Men det er vel tiden for netop hjerter og jeg har godt nok lavet dem i lyserød og den garvet læser vil vide det er min ynglingsfarve. Men de vil jo være super søde i røde til jul og man kan jo lave dem i forskellige størrelser….alt efter hvad garn man bruger.

Det lille er lavet i Maxi Sweet Treat ( før Maxi BonBon) og med en 1.75 mm hæklenål og størrelsen er knapt 10 cm i bredden og 8 cm i højden.

Det store er lavet i Yarn & Colours Must Have 100 % merciseret bomuld og er hæklet med en 3 mm og størrelsen er 14 cm i bredden og 11 cm i højden.

Opskriften er fundet hos Anabelia Craft Design og er et engelsk mønster. Men der er diagram til dem der ikke kan bruge en engelsk opskrift.

Maxi Sweet Treat har jeg købt hos Elmelydesign.dk

Yarn & Colours Must Have 100 % merciseret bomuld er købt hos Littlehappycrochet.dk

 

 

Little Happy Suprice – fra LittleHappyCrochet

Tags

, , , , , , , ,

Nu er tiden inde til at vise hvad den skønne pakke kaldet Little Happy Suprise fra Littlehappycrochet.dk indeholdte.

Jeg havde glædet mig til at modtage min og da min datter var her da jeg hentede den sad vi sammen og åbnede den og begge var vi lige begejstret og min datter har allerede forudset at der vil komme en masse skønne ting i de kasser og at hun med tiden kan bruge det til pynt når drengene….mine 2 kære børnebørn bliver store nok til at forstå de forskellige ting.

Der er da heller ingen tvivl her at jeg helt bestemt tilmelder mig et fast abonnement af denne skønne kasse. Jeg er og har været vild med alt hun laver siden jeg første gang stiftede bekendtskab med hendes arbejde sidste år da hun lavede en hækle julekalender…..så jeg ved jeg ikke bliver skuffet 🙂

Denne kasses indhold er selvklart vil man nok mene emnet “Halloween” og hold nu kæft det er nogle skønne opskrifter hun har fremtryllet og jeg er helt skudt i dem og glæder mig til at lave dem.

Lækkert garn, hæklenål, øjne, lille pung til fx hæklenåle, saks, synåle og målebånd hvis man skal have noget med sig, 2 opskrifter og ikke mindst en pose med lidt mundgodt.

Opskrifterne er på en rød djævle og nogle skønne edderkopper….de er bare så nuttet og dem kommer jeg til at lave mere end en af.

Denne pakke var som sagt den første hun har lavet og den var til intropris til 129 kr + porto og fremadrettet kommer de til at koste 149 kr + porto. Dvs sige små 200 kr for en hygge kasse hver mdr…..det giver jeg gladeligt ud. Der er noget hyggeligt ved at få en kasse man ikke ved hvad indholder og da det jo selvklart er figurer i forskellige afskygninger så kan de altid bruges uanset hvad.

Så ja jeg er ualmindelig tilfreds og glad for min pakke……og nej jeg får intet for at reklamere så positivt for den. Dette er min egen glæde og tanker jeg udviser her 🙂

Crocheting is my Happy Place !

Dobbelte grydelapper……som er set før.

Tags

, , , , ,

Ligger inde med en masse garn i nogle skønne farver og trængte til nogle nye grydelapper og havde set dem hvor man laver dem dobbelte i et hug og så syr dem sammen, Jeg gad dog ikke lave mine i fm som de opskrifter jeg havde set og gav mig i kast med nogen i hstgm og er egentlig ganske tilfreds…..lige bortset fra farveskiftene. Men det er svært at undgå når man hækler i spiral. Men pyt det trækker sig lidt sammen i vask og så ses det nok ikke så meget.

Her er mit bud på disse grydelapper.

Rester i bomuldsgarn eller nyt hvis man vil det. Hvor meget ved jeg ikke helt, men der går jo ikke alverdens til dem.

Hæklenål 3.5 mm

Lav 46 luftmasker eller gør som jeg start med at lave et opslag med 45 hstgm, det giver en pænere start synes jeg. Men det er en smagssag og ikke nødvendigt.

Hækle første hstgm i 2 luftmaske og fortsæt til du kommer til sidste maske hvor du laver 2 i og så vender du arbejdet og laver 45 hstgm den anden vej – dvs der ligger nu en række hstgm på hver side at de opslået luftmasker.

Når du kommer til sidste maske fortsætter du bare i den allerførste du lavede og nu fortsætter du bare rundt og rundt i spiral og du kan undervejs jo lave striber hvis du synes. Jeg valgte kun at gøre det i de sidste 6 rækker.

Du skal lave så mange rækker at når du lukker det sammen modsat af retningen du hæklede….så rammer kanten hinanden og de skal nu sys sammen. Jeg lavede 25 runder på mine.

Sørg for at have en lang ende når du lukker den sidste maske af, du skal bruge en del til at sy sammen med. Garnet vil være midt på arbejdet som ses ovenover på billedet. Det syre du indvendigt så du ender oppe i spidsen hvor du skal begynde at sy sammen.

Sy igennem toppen af maskerne og træk i tråden efter nogle masker og det samler sig så du ikke kan se sammen syningen.

Jeg valgte at lave stropper med min kumihimo da jeg ikke havde andet. Men her kan man jo bruge hvad man vil.

Det færdige resultat.

Kumihimo’en er købt hos Yarnfreak.dk

Garnet jeg har brugt her er købt her Littlehappycrochet.dk

Lækkert sjal i Merino uld med farveskift.

Tags

, , , , , , , , , , , , ,

Jeg er ret vild med de garner der har langt farveskift og måtte da også prøve at lave noget i den der er af 100% Merino uld og hold nu op det er en lækker garn. Jeg kommer helt sikkert til at bruge den igen.

Da jeg er med i en FB gruppe der hedder Fun with Furls, var deres september CAL et smukt sjal med et mønster der ligner blade på den ene side og grene på den anden og på en eller anden måde virker der mere strikket end hæklet og da jeg var ret vild med det faldt mit valg på dette sjal til netop dette garn.

Mønstret er såre enkelt når først man har lavet nogle rækker og især efter første blad del og man arbejder udelukkende med reliefstangmasker og det er jeg ret vild med. Mit resultat af sjalet blev super flot og jeg er glad for mit valg. Jeg manglede dog garn til de sidste 3 rækker af borten, men den ene der var garn til giver det trods alt en flot finish og ingen vil udmiddelbart vide der mangler nogle rækker.

Kunne sagtens finde på at lave det igen, også selv om det ikke er det hurtigste sjal jeg har lavet. Men hvis jeg kan lide noget er tiden ligegyldig…..da det drejer sig om slutresultatet og ikke den tid jeg bruger på det.

Jeg brugte 1100 meter bortset fra måske 50 cm som jeg havde tilovers og en anden gang vil jeg bruge minimum 1500, både for at få hele borten med samt for at få det en lille smule større. Kan nemlig godt lide at pakke mig ind i et sjal og det er det her ikke stort nok til. Men over skulderen er det super fint.

Dette garn købes hos Garno.dk og min farve er Rosalie.

Dvs…..1100 meter 100% merino uld og en hæklenål 4.5 mm da det er et tæt mønster og det blev meget for fast med en mindre nål……sagt efter at have lavet halvdelen af sjalet og trævlede det op igen 😀

Mønstret finder du her: Bonita Patterns – Embossed Leaves Reversible Shawl